ERFA-gruppen for rottespærrer

 

 

 

NOTAT

 

 

Erfaringer med opsætning af rotterer i kloaksystemer.

 

Indledning.

 

Gl. Nykøbing Falster Kommune og efterfølgende den nye Guldborgsund Kommune gennemfører en løbende overvågning af opsatte rottespærrer for at kunne dokumentere effekten i forhold til et traditionelt kloaksystem.

 

Der er etableret rottespærrer i følgende type beboelsesområder:

 

Parcelbrønde (skelbrønde) af vandlåsmodellen i et nyudstykket parcelhusområde

 

Fjedermodellen i skelbrønde i eksisterende parcelhusområde

 

Vandlåsmodellen som kloakoplandsbeskyttelse ved nyudstykning af parcelhusområde

 

Vandlåsmodellen som kloakoplandsbeskyttelse i forbindelse med kloakledningsrenovering i

ældre byområder

 

ad 1.

 

Der har ikke været konstateret rotteangreb i kvarteret ligesom kontrol ikke har vist spor af rotteekskrementer. Der er ikke konstateret driftsproblemer i forbindelse med rottespærren. Kvarteret har været fuldt udbygget i 2 år. Kvarteret bebos af en blanding af familier med børn og ældre ægtepar.

 

ad 2.

 

Overvågningen har stået på i ca. 4 år og der har i kvarteret været 3 anmeldelser om strejfrotter. Der er ikke konstateret spor af kloakrotter. Der har været driftsproblemer med tilstopning af fjedermodellen ca. 25 gange i den forløbne periode. Kvarteret bebos i al væsentlighed af ældre personer g der er meget få børnefamilier i området,

 

ad 3.

 

Kvarteret er endnu ikke fuldt udbygget. Der er ikke konstateret strejf- eller kloakrotter i området.

 

ad 4.

 

Området omfatter flere restauranter og var tidligere plaget af både strejf- og kloakrotter. Efter etableringen har der ikke været anmeldelser af strejfrotter og der er ikke konstateret kloakrotter.

 

Arbejdet fremover.

 

Det er tanken fremover at fortsætte overvågningen af de 4 områder og i forbindelse med kloakledningsrenovering at etablere rottespærrer (fortrinsvis af vandlåsmodellen), både som parcelbrønde og som oplandsbrønde. På den måde vil vi kunne have dækket hele Guldborgsund Kommune, når kloakrenoveringsprojektet afsluttes.

 

 

Kurt Larsen

Forsyningschef

 

From: Kurt Larsen <klar@guldborgsund.dk>
Date: 15/01/2008 13.23
Subject: SV: VS: Spørgeskema ERFA-gruppen for rottespærrer februar